fbpx
Annonce

Overblik: Sådan gik det Barcas landholdsspillere

FCBARCELONA.DK - 30.03.23

// landskampe

Den netop overståede landskampspause betyder at Xavi igen har alle sine spillere samlet ved træningen. I alt syv spillere har været bortrejst og her kommer et overblik over, hvordan de enkelte spillere klarede sig.

Andreas Christensen:
Danskeren spillede kun 18 minutter mod Finland, inden han måtte lade sig udskifte med en skade i den ene lægmuskel. Skaden betyder at Christensen går glip af de kommende kampe, blandt dem returkampen i Copa del Rey semifinalen om en uge, hvor Real Madrid er modstanderen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Alejandro Balde:
Balde spillede hele kampen for Spanien mod Norge, mens han sad over mod Skotland på grund af småproblemer, der dog ikke menes at være alvorlige.

Gavi:
Han startede på banen mod Norge, hvor han spillede en time, mens han spillede de sidste 11 minutter mod Skotland.

Ter Stegen:
Med Manuel Neuer ude med en skade, vogtede Ter Stegen det tyske mål i kampene mod Peru og Belgien. I sidstnævnte kamp måtte Barca-keeperen inkassere tre mål.

Lewandowski:
Robert Lewandowski er Polens klart største profil og han fik da også samtlige minutter i kampene mod Tjekkiet og Albanien.

Jules Koundé:
Han spillede først hele kampen mod Holland, mens det kun blev til de sidste 10 minutter af opgøret mod Irland.

Franck Kessié:
Som en af de største profiler for Elfenbenskysten, spillede han alle minutter i holdets to træningskampe, der begge var mod Comorerne.



.:FORSIDE:.