fbpx
Annonce

Ousmane Dembélé: 'Jeg var bange for at blive skadet'

Peter Vyff - 08.09.22

// Ousmane Dembélé

Dembélé har været én af de mest omtalte spillere på Camp Nou det sidste halve år. Den ellers stille franskmand åbner op i et interview, hvor han fortæller om sin kontraktsituation i foråret og den lange skadeshistorik.

Det har været nogle hårde år for Ousmane Dembélé, som har kæmpet hårdt for at finde sig tilrette på Camp Nou. Det lykkedes først at slå helt igennem på førsteholdet ved årsskiftet, hvor landsholdsspilleren bidrog med flere scoringer og assists, hvilket satte ledelsen i en svær situation.

Artiklen fortsætter under annoncen


Landsholdsspillerens kontrakt havde nemlig udløb efter sidste sæson, og kantspillerens pludselige flotte præstationer betød, at det blev nogle lange og hårde forhandlinger parterne imellem. Den 25-årige Dembélé nåede endda kortvarigt at stå uden kontrakt, inden det lykkedes for ledelsen at forlænge franskmandens kontrakt indtil 2024.

Barca har fået en flot start på sæsonen, og det skyldes især også Dembélé, som har været fast at finde i startopstillingen. Det er blevet til et mål og to assists i hans første fire La Liga kampe, hvor franskmanden snildt kunne have fundet målnettet noget oftere, ligesom hans kollega i front Robert Lewandowski.

I et stort interview med både Mundo Deportivo og Sport kom Dembéle netop ind på indkøbet af Lewandowski, den vanskelige situation under kontraktforhandlingerne, samt de lange og hårde skadesperioder i undervejs i hans karriere.

Dembélé om Lewandowski:
'Første gang vi mødtes fortalte han mig, at "du kommer til at give mig en masse assists". Jeg håber virkelig det bliver til mange. Han er super god, og vi ser det hver eneste dag til træning. Han er en super fin fyr, som altid griner og kan snakke med alle. Han er 34 år, og han har en kæmpe erfaring, og derfor er der allerede en masse unge spillere på holdet, som ser ham som en leder'.

Dembélé om kontraktforhandlingerne:
Jeg har hele tiden sagt til Xavi, at jeg ønskede at fortsætte her. Det var lange forhandlinger, men jeg understregede hver gang at jeg ville fortsætte hos Barca. Og i den sidste ende, så er vi alle glade. Jeg talte kun med Barca undervejs, og jeg fortalte det samme til mine repræsentanter'.

Dembélé om skaderne:
'Jeg begyndte at blive bange for skaderne, og tankerne om at det kunne gå galt når som helst pressede sig på. Det ændrede sig med Koemans ankomst, hvor jeg straks troede at jeg havde en baglårsskade, og hvor jeg virkelig var bange. Efter Xavis ankomst ændrede det hele sig dog og alt gik meget bedre'.

Stikpillen til Koeman skal nok ses i lyset af Dembéles lange fravær under hollænderen, hvor han sad langvarigt ude med en knæskade. Der var her tale om franskmandens behandling ikke så ud til at virke korrekt, og efter Xavi overtog styringen på trænerposten, så har kantspilleren da heller ikke haft nogle skader efterfølgende.



.:FORSIDE:.