fbpx
Annonce

Officielt: Ronaldinhos søn skriver under med Barca

Markus Johannessen - 02.03.23

// João Mendes

I år 2003 blev den karakteristiske dribler Ronaldinho hentet til Barca og her 20 år senere kunne klubben i dag officielt meddele, at brasilianerens søn, João Mendes, skifter til Barca.

Per dags dato kan João Mendes officielt kalde sig Barca-spiller, da han har tilsluttet sig catalanernes ungdomsafdeling. Det er ikke længe siden, at Ronaldinho udtalte til den catalanske radiokanal RAC1, at hans søn havde fået grønt lys fra Barca efter at have vist sit værd til nogle prøvetræninger. Nu er underskriften sat på kontrakten.

Præsident Laporta, som også netop har bekræftet den 18-årige brasilianers underskrift, har udtalt, at João Mendes udviser lovende kvaliteter og kan blive en eminent fodboldspiller, hvis udviklet med rette remedier. 

Artiklen fortsætter under annoncen


João Mendes kan agere både kantspiller og offensiv midtbane ligesom hans far gjorde, men det er angiveligt ikke hensigten at udvikle ham til samme rolle, som Ronaldinho besad. Ifølge den catalanske avis Sport har Joan Soler, som er en del af den sportslige ledelse hos Barcas ungdomsakademi, ambitioner om at forme João Mendes som en klassisk 9'er. 

Det bliver spændende at følge den unge offensiv og måske en ganske fornuftig investering for Barca, hvis æblet ikke falder langt fra stammen. 

.:FORSIDE:.