fbpx
Annonce

Officielt: Messi afviser aftale med nogen klub

FCBARCELONA.DK - 09.05.23

// Lionel Messi

Der gik ikke lang tid fra at rygterne om Lionel Messis mulige skifte til Saudi Arabien kom, til hans far udsendte en pressemeddelse, hvor han kategorisk afviser alle rygter og beskylder medierne for at vise mangel på respekt.

Her er den skarpe reaktion fra Messis far, Jorge Messi:

Artiklen fortsætter under annoncen


'Der er absolut ingenting på plads med nogen klub om næste sæson. Beslutningen bliver taget når Lionel slutter ligaen med PSG. Når sæsonen slutter kommer tidspunktet til at analysere hvad der er af muligheder og derfra tages der en beslutning.

Der er altid rygter og mange bruger Lionels navn for at få opmærksomhed, men der er kun én sandhed og vi kan forsikre om, at vi ikke har aftalt noget med nogen, hverken mundtligt, underskrevet eller forhandlet. Det sker ikke før sæsonen er slut.

Jeg synes det er mangel på respekt fra de medier der bringer det, at de bevidst vildleder uden at få bekræftet deres påstande. De ønsker at skabe nyheder ud af et rygter med dårlige hensigter, for deres egen interesses skyld. De burde forklare, hvorfor de ikke har fået bekræftet disse informationer. De ønsker ikke at kende den sandhed, der vil ødelægge deres nyheder' skriver en tydeligt vred Jorge Messi.

Dermed må det ligge fast, at Messis fremtid fortsat er helt åben og at muligheden for at han vender tilbage til Barcelona, stadig er til stede.



.:FORSIDE:.