fbpx
Annonce

Officielt: Larsson og Schreuder nye assistenttrænere

Anders Lang Jensen - 21.08.20

// Ronald Koeman // Henke // Schreuder


De sportslige ændringer omkring førsteholdet i Barca fortsætter i disse dage ufortrødent. Efter ansættelsen af Ronald Koeman som førsteholdets træner, har hollænderen nu fået sin øvrige trænerstab helt på plads.

Barca bekræfter nemlig i en pressemeddelelse, at klubben henter Alfred Schreuder og Henrik Larsson ind til trænerteamet under Ronald Koeman. Begge assistenttrænere har underskrevet en kontrakt, der løber frem til sommeren 2022, ligesom Ronald Koemans har gjort det.

Alfred Schreuder har været træner et enkelt år i tyske Hoffenheim. Derudover var han desuden en del af trænerteamet i det succesrige Ajax-mandskab, der nåede semifinalen i Champions League i 2018/19-sæsonen med blandt andre Frenkie de Jong på holdkortet.

Henrik Larsson er et velkendt navn i det catalanske. Svenskeren nåede to sæsoner på Camp Nou som aktiv spiller. Henrik Larsson hentes ind fra den svenske klub Helsingborgs IF, hvor han var cheftræner. Nu skifter han dog til hans tidligere klub i det catalanske og indgår i Koemans nye trænerstab.

.:FORSIDE:.