fbpx
Annonce

Officielt: I dag begynder sommerens transfervindue

Simon Arun Vrábel - 01.07.22

// transfer

I dag begynder ét af de vigtigste transfervinduer i Barcas historie for nu er tiden endelig inde for, at man kan omsætte de mange rygter til konkrete handler og dermed for alvor begynde at forme Xavis visioner!

Sjældent har et transfervindue været så længe undervejs som tilfældet har været i år. Rygterne har kørt på sit højeste og rigtig mange spillere har været rygtet både væk fra og til catalanerne siden Xavis ankomst. Nu er det europæiske transfervindue officielt åbent og derfor er der tid til at omsætte tanker og forhandlinger til faktiske indkøb og salg.

Artiklen fortsætter under annoncen


Som noget af det allerførste må det forventes at købene af danske Andreas Christensen og Franck Kessié bliver offentliggjort. Catalanerne har dog brug for at skille sig af med flere spillere for at kunne indskrive nye, men flere catalanske medier har spekuleret i, at man alligevel vil benytte dagen til at bekræfte de to spillers ankomst. Andreas Christensen kommer på en fri transfer efter flere år hos Chelsea og Franck Kessié kommer ligeledes på en fri transfer dog fra italienske AC Milan.

Dernæst er det en officiel hemmelighed at Barca satser på at hente Bayern Münchens Lewandowski som spidspis til angrebet og polakkens er ivrig efter at komme til La Liga og kæmpe imod Real Madrids Karim Benzema. Selvom den tyske kongeklub kæmper imod et skifte, specielt igennem medierne, forventes det dog, at parterne får enderne til at mødes og at et skifte kommer på plads i løbet af de kommende to uger. På den måde slipper Lewandowski for at tage med tyskerne på pre-season for i stedet at deltage i Barcas ditto.

Og netop pre-season er nøgleordet for de kommende uger, for Xavi har bedt den sportslige ledelse om at have truppen så tæt på klar som muligt inden holdet drager på preseason i USA hvor de skal møde Inter Miami d. 19. juli. Det forventes derfor at de kommende to uger bliver meget intensive i den catalanske storklub for der skal både købes og sælges spillere. Xavi har dog allerede meldt klart ud til hele fem spillere at de ikke bør deltage i klubbens preseason hvilket blot bekræfter trænerens ønske om at have truppen klar inden 19. juli. De fem spillere der er tale om, er Óscar Mingueza, Clément Lenglet, Riqui Puig, Samuel Umtiti og Martin Braithwaite.

Udover Lewandowski er det uklart hvad klubbens prioriteter er, men de fleste rapporter peger i retningen af, at man ønsker en central forsvarsspiller som erstatning for Gerard Piqué og som skal danne makkerpar med dén af Roland Araújo og Andreas Christensen som gør det bedst. Derudover forventes det også, at Xavi vil finde en erstatning for Ousmane Dembélé som i dag officielt ikke længere er tilknyttet til Barca og dermed klubløs. I forsvaret har Jules Kounde fra Sevilla og Kalidou Koulibaly fra Napoli været meldt som stærkeste kandidater imens Raphinha fra Leeds længe har været mediernes bud på Dembélés afløser.

Sommerens transfervindue 2022 er åbent helt frem til den 31. august 2022.

.:FORSIDE:.