fbpx
Annonce

Officielt: Barca har købt Miralem Pjanic

FCBARCELONA.DK - 29.06.20

// Miralem Pjanic

Tidligere på dagen offentliggjorde Barca salget af Arthur Melo til Juventus og helt som ventet gik der ikke lang tid før, at catalanerne kunne offentliggøre købet af midtbanespilleren Miralem Pjanic.

Miralem Pjanic skifter til Barca efter denne sæson. Det bekræfter Barca i en pressemeddelelse, hvor man meddeler, at man betaler 60 mio. euro plus 5 mio. euro i variabler for den 30-årige midtbanespiller.

Barca meddeler ydermere, at Pjanic har skrevet under på en aftale for de kommende fire sæsoner og at bosnieren får en frikøbsklausul på 400 mio. euro.

Miralem Pjanic vil lige som Arthur spille sæsonen færdig med Juventus, inden han efter Champions League i august vil trække i Barca-trøjen til den nye sæson.

Pjanic har spillet i Juventus siden 2016, hvor han kom til fra AS Roma, hvor det blev til fem sæsoner. Inden da har midtbanespilleren tørnet ud for Lyon og FC Metz.

.:FORSIDE:.