fbpx
Annonce

Nu må Barca nøjes med at kæmpe for andenpladsen

FCBARCELONA.DK - 22.04.24

 


Med 3-2 nederlaget mod Real Madrid er Barca reelt ude af mesterskabskampen, selvom det endnu ikke er afgjort matematisk. Nu handler det om at beholde andenpladsen, så holdet kommer med i spanske Supercup.

Med resultatet i El Clásico bragte Real Madrid sig foran i tabellen med hele elleve point og med kun seks runder tilbage, virker det komplet usandsynligt, at der skulle blive spænding om hvor mesterskabet lander. Det ville kræve at Barca vinder alle sine seks kampe samtidig med, at Madrid taber fire af deres. Det scenarie er der næppe mange der tror på.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dermed ender denne sæson uden titler for Barcas vedkommende. I stedet må spillerne nu fokusere på, at de kan beholde den andenplads de indtager efter weekendens kampe. Det er nemlig de to første i ligaen der skal med til supercuppen i januar, hvor pokalfinalisterne fra Bilbao og Mallorca også er med.

Udover prestigen er der også mange penge på spil i supercuppen og derfor er det vigtigt for Barca, at de ikke falder sammen og ryger nedad i tabellen. De har to point ned til Girona på tredjepladsen, men Atlético Madrid er ni point efter på 4. pladsen.

Det kunne ligne en direkte kamp om andenpladsen, når Barca og Girona mødes om to uger i Girona.

elclasico1F


// La Liga
.:FORSIDE:.