fbpx
Annonce

New York Red Bulls venter i sidste testkamp i USA

FCBARCELONA.DK - 30.07.22

// USA

I nat dansk tid spiller Barca sin sidste af fire træningskampe i USA, når de møder de lokale New York Red Bulls på Red Bull Arena. Her begynder man måske at få et fingerpeg om Xavis foretrukne formation.

Med kun to uger til at ligaen indledes med hjemmekampen mod Rayo Vallecano lørdag den 13. august, har Xavi efterhånden brug for at drage sine første konklusioner ovenpå sommerens forberedelser.

Artiklen fortsætter under annoncen


New York Red Bulls indtager en 3. plads i den hjemlige liga MLS efter 22 runder, så det burde være en stærkere modstander end Inter Miami som Barca mødte i sin første kamp på turen til USA, hvor Barca nemt vandt med 6-0. Det er dog stadig en træningskamp, hvor hjemmeholdet vil bruge mange spillere.

Spørgsmålet er hvor mange spillere Xavi vil bruge. Det mest sandsynlige er, at han skifter ud på alle positioner i løbet af opgøret, som man har set det i de andre kampe i USA. Startopstillingen kan dog måske give et fingerpeg om, hvem Xavi tror er de stærkeste lige nu.

Samtidig er det vigtigt at de nye spillere i truppen, Christensen, Raphina, Kessie og Lewandowski, får godt med spilletid, så de hurtigst muligt finder ind i den catalanske spillestil.

Kampen mod New York Red Bulls fløjtes i gang kl. 01.00 dansk tid og den vises desværre ikke på tv i Danmark.



.:FORSIDE:.