fbpx
Annonce

Messi afbryder ferie og mødes med Koeman i dag

FCBARCELONA.DK - 20.08.20

// Lionel Messi


De store catalanske sportsaviser meddeler netop nu, at Lionel Messi har afbrudt sin ferie for at holde et afgørende møde med Barca-træner Ronald Koeman for at afklare fremtiden. Mødet finder sted allerede i dag.

Der har efter fadæsen mod Bayern München været spekuleret i, at Lionel Messi måske har fået nok af situationen i Barca og derfor ønsker at forlade Camp Nou. Nu kan der meget vel komme en afklaring meget snart.

Aviserne Sport og Mundo Deportivo meddeler torsdag eftermiddag, at Lionel Messi har afbrudt sin ferie for at mødes med den nye Barca-træner, Ronald Koeman. Mødet mellem de to skulle finde sted allerede i dag og ifølge Sport er mødet i gang netop nu.

Ifølge de catalanske aviser skulle Messi stadig været særdeles skuffet over det ydmygende nederlag til Bayern München og han skulle være i tvivl om, hvor vidt han skal fortsætte på Camp Nou. Koeman derimod har allererede gjort det klart, at han fortsat gerne vil bygge holdet op omkring verdens bedste fodboldspiller, hvis angriberen altså ser sig selv i den blå-røde trøje til næste sæson.

.:FORSIDE:.