fbpx
Annonce

Memphis førte an i flot hollandsk sejr over Belgien

FCBARCELONA.DK - 04.06.22

// Frenkie de Jong // Memphis Depay

Memphis Depay kom til at spille en hovedrolle, da Holland i går aftes hentede en flot sejr på 1-4 ude over Belgien. Barca-angriberen stod for to at sit holds mål, mens Frenkie de Jong blev noteret for en assist.

Både Memphis og De Jong startede inde for Holland, da holdet i går skulle på en meget svær opgave ude mod Belgien i Nations League. Det var da også meget lige i første halvleg, hvor Belgien havde et brag af et skud på træværket.

Det va dog Holland der kom foran i det 40. minut, da Bergwijn gjorde det til 0-1 fra distancen, en aktion hvor Frenkie de Jong havde næstsidste fod på bolden og dermed blev noteret for en assist.

Indenfor et kvarter i anden halvleg blev kampen lukket med hele tre scoringer af hollænderne, to af dem sat ind af Memphis. Først efter 50 minutter hvor han løb i dybden og afsluttede fladt til 0-2, og dernæst i det 64. minut, da han modtog bolden i feltet og gjorde det til 0-4. Mellem de to mål var også Dumfries kommet på tavlen.

Belgien fik pyntet på resultatet i overtiden, men det ikke ødelagde ikke den store hollandske aften, hvor Memphis havde spillet en hovedrolle.

.:FORSIDE:.