fbpx
Annonce

Medier: Skadet Dembélé ude i 2-3 uger

FCBARCELONA.DK - 29.01.23

// Ousmane Dembélé



Barca sikrede sig lørdag endnu en sejr i ligaen, da man slog Girona med 0-1 på udebane. Kampens dårlige nyhed var dog, at Ousmane Dembélé udgik med en muskelskade i første halvleg.

Dembélé har ellers vist særdeles god form efter nytår, hvor den franske angriber har været en vigtig brik i den catalanske offensiv. I lørdagens kamp mod Girona gik det dog galt for angriberen, da han pådrog sig en muskelskade i det ene lår allerede efter en lille halv times spil.

Artiklen fortsætter under annoncen


Meldingerne går på, at Dembélé søndag vil blive undesøgt grundigt af klubbens læger, men allerede nu skulle man vurdere, at der venter franskmanden en pause på 2-3 uger. Det melder aviser som Sport og Marca.

Skaden betyder, at Dembélé ret sikkert går glip af de kommende ligakampe mod Real Betis (ude), Sevilla (hjemme) og Villarreal (ude). Derudover går han også glip af den første semifinale i Copa del Rey, mens kampen i Europa League på Camp Nou mod Manchester United den 16. februar også er i fare.

.:FORSIDE:.