fbpx
Annonce

Medie: United var klar med 50 mio. euro for Dembélé

Rune Stentoft Arlbjørn - 30.06.21

// Ousmane Dembélé


Alt gik efter planen med Ousmane Dembélé. Enten ville Barca forlænge med ham eller sælge ham denne sommer, men de planer er nu spoleret på grund af hans skade. Barca kunne angiveligt have scoret en pæn sum for angriberen.

På catalanske TV3 blev der i deres tv-program Onze fortalt, at Manchester United var klar til at købe Dembélé for 50 mio. euro inden han blev skadet for Frankrig under EM, men nu har englænderne trukket interessen tilbage, fordi Dembélé ventes ude i fire måneder.

Barca ville enten forlænge med eller sælge Dembélé denne sommer, fordi hans kontrakt udløber om et år, men selv de mest optimistiske personer i den catalanske storklub ser nu et salg af Dembélé denne sommer som umuligt på grund af hans skade.

Det stiller Barca dårligt i situationen med Dembélé, da spilleren selv lader til at tøve med at forlænge. Dembélés skade kan betyde, at catalanerne mister ham på en fri transfer om et år, hvis han ikke vil forlænge med Barca, som han har spillet for siden sommeren 2017.

Manchester United var en af de klubber som har vist mest og vedvarende interesse for Dembélé. For et års tid siden forsøgte de ihærdigt at hente ham til Premier League, men 24-årige Dembélé modsatte sig i sidste ende at forlade Camp Nou.

.:FORSIDE:.