fbpx
Annonce

Medie: Messi har igen anmodet om retur til Barca

FCBARCELONA.DK - 14.03.22

// Lionel Messi

ps5 art


Lionel Messi gennemlever i øjeblikket et mareridt i PSG, hvor man i sidste uge røg ud af Champions League og hvor argentineren siden har været udsat for en voldsom kritik. Nu skulle Messi endnu engang have kontaktet Barca for at vende hjem.

Skiftet fra Barca til PSG sidste sommer har været noget af et mareridt for Lionel Messi. Den argentinske troldmand har slet ikke fundet sig til rette på det franske mandskab, hvor medierne og tilhængerne har været ubarmhjertige med kritikken af Messi.

Søndag kunne den catalanske journalist Gerard Romero i hans program Jijantes så afsløre, at Lionel Messi endnu engang har kontaktet ledelsen i Barca i håbet om at vende tilbage til Camp Nou. Det skulle være sket gennem hans far, Jorge Messi, som skulle have ringet til ledelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er ikke mere end en måned siden, at spanske og catalanske medier berettede om en lignende historie. Her gik meldingerne på, at Lionel Messi er ulykkelig i Paris og han også dengang havde fået sin far til at undersøge muligheden for en retur til Barca.

Messi er på kontrakt i PSG frem til den 30. juni 2023 og derfor kan han ikke skifte gratis før om halvandet år. Hvis han vil forlade PSG før kontraktudløb skal den franske klub nå til enighed med en anden klub om en reel transfer, og derfor må en retur til Barca betragtes som særdeles vanskelig. 

Gerard Romero meddeler dog, at der meget vel kan eksistere klausuler i Messis kontrakt med PSG, som kan muliggøre et skifte før tid.

.:FORSIDE:.