Medie: Mbappé kan skubbe Neymar til Barca

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 20.11.19

© Getty Images

Neymars fremtid er angiveligt kædet stærkt sammen med holdkammeraten Kylian Mbappé. PSG forsøger hårdnakket at holde på dem begge, men ifølge Sport kan Financial Fairplay tvinge dem til at måtte vælge én.

Det er ingen hemmelighed, at Neymar ønsker at forlade den parisiske hovedstad og det udtrykte han klart og tydeligt for omverden henover sommerens transfervindue. PSG er dog ikke meget for at slippe brasilianeren, da han rent marketingmæssigt, såvel som sportsligt, er essentiel for det qatarske projekt styret af Nasser Al-Khelaifi.

Begge spillere er dyre i drift, og skulle den franske klub nå til et punkt, hvor de er tvunget til at vælge mellem Neymar og Mbappe, ligger det som en indirekte kendsgerning, at man satser på sidstnævnte. For eksempel udtalte PSG's sportsdirektør, Leonardo, forleden, at 'Mbappé bør blive frontprofilen for PSG' i et interview med Le Parisien.

Valget falder på Mbappé, da han i en alder af blot 20 år har en lang karriere foran sig, men Sport beretter om, at prioriteringen ligeledes grunder i, at man vil have lettere ved at overbevise den unge franskmand om at binde sig til klubben, i fald Financial Fair Play skulle tvinge dem ud i et salg af en af deres største profiler.

Florentino Pérez har dog ligeledes ikke glemt ideen om Neymar, men Real Madrid er efter sigende samtidig yderst interesserede i Mbappé. Intet er derfor sikkert, og spekulationerne vil højst sandsygt kun tage til, i takt med at sæsonen skrider frem.

.:FORSIDE:.