fbpx
Annonce

Medie: Lewandowskis agent købte 10 Barca-trøjer

FCBARCELONA.DK - 19.05.22

// Robert Lewandowski

Rygterne om Robert Lewandowskis påståede skifte til Barca denne sommer fortsætter ufortrødent og onsdag nåede de nye højder. Her blev den polske angribers agent set købe 10 Barca-trøjer med angriberens navn bagpå. 

Det er den catalanske transferjounalist Gerard Romero, som i sit program på Twitch kunne afsløre nyheden om Robert Lewandowskis' agents storindkøb. Pini Zahavi, som agenten hedder, befandt sig onsdag i Barcelona, hvor han blev afsløret i at købe 10 Barca-trøjer i en officiel Barca-butik på gaden Passeig de Gràcia, som ligger i centrum af byen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Gerard Romero, som er i besiddelse af billeder af agentens trøjekøb, kunne ydermere afsløre, at han fik Lewandowskis navn trykt på alle trøjer med nummer 9. Derudover var der tale om den trøje, som catalanerne brugte i Champions League og Europa League.

Hvorfor polakkens agent var i Barcelona og hvorfor han købte 10 Barca-trøjer med Lewandowskis navn og nummer 9 på ryggen vides ikke, men flere medier spekulerer i, at trøjerne skal gå til familie og venner, når klubskiftet bliver en realitet denne sommer.

De seneste meldinger går på, at Robert Lewandowski allerede har meddelt Bayern München, at han ikke ønsker at fortsætte i klubben og at han vil sælges til Barca. Polakken har da også offentligt udtalt, at han nok har spillet sin sidste kamp for det tyske mandskab.

.:FORSIDE:.