fbpx
Annonce

Medie: Lenglet, Umtiti og Braithwaite skal hurtigt væk

Simon Arun Vrábel - 19.06.22

// Martin Braithwaite // Samuel Umtiti // Clement Lenglet

Uanset hvordan sommerens transfervindue kommer til at gå for Barca, er det en topprioritet for den sportslige ledelse at få solgt Lenglet, Umtiti og Martin Braithwaite. Til sammen tjener de næste 18 millioner euro om året.

Selvom Laporta har fået godkendelse til at lave vigtige aftaler som vil øge indtægterne for Barca, skal lønudgifterne forsat sænkes markant. Tre spillere som på ingen måde indgår i Xavis planer, men som tjener en høj løn er Clément Lenglet, Samuel Umtiti og Martin Braithwaite. Det er i følge Caneda SER derfor en topprioritet at de alle tre hurtigst muligt finder en ny arbejdsgiver.

Artiklen fortsætter under annoncen


Umtiti har i snart to år været ude i kulden på Camp Nou men det har vist sig at være sværere end som så at finde nye græsgange til franskmanden. Umtiti ankom i 2016 til Camp Nou fra Lyon og havde en stor fremtid foran sig, men specielt problemerne med hans knæ gjorde, at han aldrig kom i topform over en længere periode. Hans skadeshistorik og høje løn gør, at det ikke er nogen nem opgave at skippe franskmanden videre. Umtiti har dog netop indgået en aftale om at sænke sin løn markant og det burde gøre opgaven nemmere.

Lenglet har modsat Umtiti spillet en del kampe i denne sæson og specielt under Ronald Koeman nød franskmanden godt med kampminutter. Udfordringen for Lenglet har været hans svingende præstationer og det har gjort at han nu kan finde sig selv bagerst i køen efter Araújo, Piqué, Eric Garcia og muligvis også snart Andreas Christensen. Heldigvis for både Barca og Lenglet meldes der om interesse i den franske forsvarsspiller fra flere klubber og med en markedsværdi på 12 millioner euro er der udsigt til både at kunne spare lønkroner og få en pæn transfersum.

Sidst på listen er den standhaftige danske angriber Martin Braithwaite som fra første dagen har insisteret på, at han vil blive en succes i Barca-trøjen. Faktum er dog, at Braithwaite er langt bag i køen og det er ikke usandsynligt at Xavi vil satse på de unge talenter fra Barca B frem for at give danskeren spilminutter. Men en årsløn på seks millioner euro handler det for catalanerne om at få sendt danskeren videre for hans løn ligger endda over hans angrebskollega Pierre-Emerick Aubameyang som Xavi har væsentligt større tillid til.

Med et salg af disse tre spillere vil den sportslige ledelse kunne lette presset markant på lønbudgettet hvilket både vil give klubben en sundere økonomi men også frigive ressourcer til at indskrive nye spillere.

.:FORSIDE:.