fbpx
Annonce

Medie: Gavis forlængelse er et spørgsmål om tid

Anders Lang Jensen - 21.12.21

// Gavi

Blot 17-årige Gavi brillerede igen for Barca, da han scorede sit første mål for førsteholdet i sejren over Elche. Gennem længere tid har der været dialog med Gavi om en ny kontrakt, og den skulle snart være klar til underskrivelse.

På rekordtid er Gavi blevet en uhyre vigtig mand på Barca-mandskabet, og det er i alles interesse, at den 17-årige skriver under på en ny og længerevarende aftale. Netop det skulle ikke være langt fra – det melder transferjournalisten Fabrizio Romano.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge Romano er parterne meget langt i forhandlingerne om den nye aftale. Gavi vil skrive under på en 5-årig forlængelse, mens den nuværende frikøbsklausul på 50 millioner euro vil blive hævet markant. Spekulationer har gået på, at beløbet vil blive det samme som Ansu Fati og Pedri – nemlig 1 milliard euro.

Den kommende kontrakt vil rent økonomisk ligge på et niveau, der viser Gavis store og vigtige rolle på Barca-mandskabet. Ifølge Cadena SER ligger Gavis nuværende kontrakt med en årsløn på kun 100.000 euro.

.:FORSIDE:.