fbpx
Annonce

Medie: Chelsea byder 35 mio. euro for Sergiño Dest

FCBARCELONA.DK - 24.12.21

// Sergiño Dest

Sergiño Dest er en af de spillere der rygtes væk fra Camp Nou her til januar. Bayern München har vist interesse og nu er der forlydender om, at Chelsea er kommet med et stort bud på den amerikanske højre back.

Chelsea er på jagt efter en afløser for den langtidsskadede venstre back Ben Chilwell og selvom Dest normalt spiller i den modsatte side, er han i London-klubbens søgelys, fordi han kan spille i begge sider. Det skriver den engelske medie Express i dag og det følges op af catalanske Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


Chelsea skulle angiveligt være klar med 35 mio. euro og det kan sandsynligvis får Barca til forhandlingsbordet. Dest har ikke for alvor overbevist siden sin ankomst til Barca i sommeren 2020, hvor Barca betalte 20 mio. euro for ham til Ajax. Med en pris på 35 mio. euro vil der være tale om en pæn fortjeneste og det vil lune i den slunkne klubkasse.

Xavi føler sig angiveligt dækket godt ind på højebacken med Dani Alves, samt med Sergi Roberto og Mingueza som alternativer. Derfor vil han næppe modsætte et salg af den hollandskfødte amerikaner.

.:FORSIDE:.