Medie: Barca vil forlænge med Araujo til 2026

Magnus Wind - 30.10.20

© Getty Images

Ifølge mediet Goal, så vil Barca arbejde på at fremtidssikre Ronald Araujo med en lang forlængelse af midterforsvarens nuværende kontrakt. Helt præcist går rygterne på, at catalanerne vil tilknytte Araujo frem til 2026. 

Barca forlængede for nyligt aftalerne med Ter Stegen, Clément Lenglet, Gerard Piqué og Frenkie De Jong. Nu meddeler mediet Goal, at Ronald Araujo kan blive den næste i rækken af spillere, som Barca fremtidssikrer. Uruguayerens nuværende kontrakt udløber i 2023, men den catalanske klub ønsker angiveligt at give ham en lang forlængelse. 

Ifølge Goal, så vil Barca gerne tilknytte Araujo helt frem til 2026. Den nye kontrakt vil afspejle midterforsvarens nye position på førsteholdet, hvor han har fået trøjenummer fire. Dermed kan Araujo også se frem til en lønforhøjelse. 

21-årige Araujo til Barca i 2018 fra hjemlandet og startede på catalanernes B-hold. I denne sæson er det blevet til spilletid i tre kampe. Grundet Piqués karantæne i kampen mod Juventus onsdag aften i Champions League, var Araujo en del af startopstillingen mod italienerne, da Umtiti stadig er skadet.

 

.:FORSIDE:.