fbpx
Annonce

Avis: Barca åbne for interesse i Ter Stegen

Simon Arun Vrábel - 17.05.22

// Ter Stegen

De store udskiftninger i truppen, som Xavi ønsker frem imod den kommende sæson, bliver dyr og derfor er den sportslige ledelse eftersignede ikke afvisende, hvis der kommer bud på Marc-André Ter Stegen.

Forberedelserne til næste sæson forsætter og rygterne om spillere, som sættes i forbindelse med et skifte til eller fra Camp Nou er mange. Sikkert er det dog, at Xavi ønsker at hæve bredden i truppen samt det generelle niveau blandt spillerne og det betyder, at der skal købes flere store navne. Klubben er forsat presset af økonomien og det har længe været velkendt, at man må sige farvel til spillere førend nye kan hentes. Kravene fra Xavi om store navne gør nu, at den sportslige ledelse overvejer at sælge én eller to af deres stjerner for at kunne finansiere de mange indkøb og her kommer Ter Stegen ind i billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Tyske Ter Stegen runder sit ottende år i blaugrana siden han i 2014 ankom fra Borussia Mönchengladbach og i løbet af årene har han udviklet sig til at én af de bedste målmænd i verden.  I de seneste år hvor Barca i højere grad end tidligere har kæmpet med spillet har tyskeren vist sig som en vigtig og sikker sidste skanse, som mange gange har været direkte årsag til, at catalanerne har fået point. Det kan af den årsag virke besynderligt at overveje at sælge ham.

Ifølge avisen Sport er der heller ikke tale om, at den sportslige ledelse har sat én af klubbens vigtigste spillere på salgslisten, men man er klar over, at hvis man skal kunne finansiere mange af Xavis ønsker skal der stå flere penge på kontoen end det er tilfældet for nuværende. Den nye sponsoraftale med Spotify har naturligvis hjulpet på økonomien og alle forventer at salget af Barca Studios og CVC-aftalen også kommer i hus i den nærmeste fremtid. Behovet for yderligere kapital er dog nødvendigt og derfor kan et kæmpesalg være løsningen fordi det både vil give en transferindtægt samt frigive vigtige lønkroner.

Den catalanske presse har tidligere spekuleret i, hvor utilfreds Ter Stegen mon er med de mange missede trofæer de seneste sæsoner, men tyskeren selv har aldrig følt behov for at beklage sig, men altid opført sig eksemplarisk. Samtidig er der heller ingen af de største klubber, som umiddelbart har et presserende behov for at smide mange millioner efter en verdensklassemålmand så spørgsmålet er, hvor sandsynligt det er, at der kommer bud ind på tyskeren denne sommer.

.:FORSIDE:.