fbpx
Annonce

Matheus Fernandes er helt ude i kulden

Jacob Møller Nielsen - 26.01.21

© Getty Images
// Fernandes

I sommer hentede Barca Matheus Fernandes i Palmeiras, efter at have lejet ham ud til Real Valladolid en enkelt sæson. Den unge brasilianer har dog slet ikke bidt sig fast på holdet, hvor det er blevet til sølle 17 minutter i alt.

Det har absolut ikke været nogen nem start på sin Barca-karriere, som Matheus Fernandes har haft. Hentet for 7 millioner euro plus 3 millioner mere i variabler var der forhåbninger om en spiller, som kunne have potentiale til at udvikle sig i Barca.

Det er dog slet ikke det billede, som man har haft i Barcelona i denne sæson. Først og fremmest er brasilianeren slet ikke blevet præsenteret i klubben! Det gør man ellers med alle spillere, som bliver hentet til førsteholdet, men Matheus Fernandes er altså åbenbart anderledes.

Den manglende præsentation kan også være vidne om klubbens tiltænkte rolle til midtbanemanden, som altså også har vist sig at være næsten ikke-eksisterende. Med blot 17 minutter til sit CV i denne sæson, så er brasilianeren altså så langt ude i kulden, som man overhovedet kan komme. Ofte går han nærmest glemt i truppen, da han ikke bliver set som en mulig kandidat på holdet.

I midlertid har Barcas La Masia talenter også overhalet Fernandes i vejen til holdkortet, hvor spillere som Riqui Puig og Ilaix Moriba i det seneste opgør mod Cornellá var foretrukket fremfor brasilianeren. Og hvis et 18-årigt talent som Ilaix allerede står foran en spiller på førsteholdet, så lover det ikke godt for Fernandes' fremtid.

Spørgsmålet er så, om den bedste løsning for alle parter ikke vil være at lade Fernandes gå senest til sommer. Med Fernandes værende så langt ude af truppen, som man nærmest kommer, så er der intet der tyder på, at han nogensinde kommer til at blive de 10 millioner euro værd, og at Barca derfor nok bare må erkende, at det er spildte penge, og at klubben må forsøge at begrænse det økonomiske tab.

.:FORSIDE:.