fbpx
Annonce

Medie: United forbereder allersidste bud på De Jong

Simon Arun Vrábel - 13.11.22

// Frenkie de Jong

Selvom det virker mere end almindeligt svært at lokke Frenkie de Jong væk fra Camp Nou, så forbereder Manchester United angiveligt et allersidste bud på hollænderen, angiveligt omkring de 100 mio. euro.

Kærligheden fra Manchester United til Frenkie de Jong ser ikke ud til at dø hen lige med de samme og nu melder flere engelske medier, at de kommende måneder bruges til at forberede et allersidste bud til Barca og den hollandske landsholdsspiller.

Igennem hele sommeren har Manchester United prøvet at overtale hollandske Frenkie de Jong til at bytte den solrige kystby Barcelona ud med det kolde og våde Manchester i det nordlige England. Operationen er ikke lykkedes til trods for, at cheftræneren er De Jongs tidligere træner fra Ajax, Erik Ten Haag. Heller ikke det faktum at man har fået vendt de sportslige udfordringer fra starten af sæsonen, har tilsyneladende fanget interessen fra Frenkie de Jong.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Alt imens den blonde hollænder ikke har haft den store interesse i at skifte, så blev Barca og Manchester United i sommer enige om de fleste detaljer i en overgangssum, uden at der dog skete noget. Nu er der forlydender om, at englænderne forbereder et allersidste bud på hollænderen og det kan blive ét som den sportslige ledelse kan få særdeles svært ved at takke nej til.

Hvis man skal tro de engelske medier, herunder The Sunday Times, så har Manchester United budgetteret med intet mindre end 100 millioner euro til at forstærke deres midtbane, som allerede har profiler som Casemiro, Scott McTominay, Donny van de Beek, Bruno Fernandes og danske Christian Eriksen til rådighed. I sommer havde United ikke succes med sit bud på 75 millioner euro og derfor spekuleres der i, at det allersidste bud vil blive endnu højere.

Frenkie de Jong har igennem hele sin karriere ikke langt skjul på, at han er kæmpe Barca-fan og derfor er det en drøm at spille i blaugrana. Samtidig er hans kæreste yderst aktiv i det catalanske byliv og netop de to ting kan man ikke sætte en pris på. Samtidig har De Jong vist høj klasse i de seneste kampe, hvor oplæget til Raphinha i den sidste kamp som blev sejrsmålet over Osasuna, sætter en tyk streg under hollænderens kompetencer.

Imens den engelske sportslige ledelse forsøger at finde ud af hvor stort Uniteds sidste bud skal være, er Frenkie de Jong fokuseret på det hollandske landshold forud for VM-slutrunden. Her er Holland i gruppe med Ecuador, Senegal og værtsnationen Qatar.



.:FORSIDE:.