fbpx
Annonce

Laporta: 'Vi henter nye spillere i næste uge'

FCBARCELONA.DK - 28.05.21

// Joan Laporta


Præsident Joan Laporta holdt fredag middag pressemøde, hvor han gennemgik flere af de emner, som har fyldt meget i de catalanske medier de seneste uger. Læs her alle Barca-præsidentens udtalelser her.

Messi:
'Vi har en god kontakt med Lionel Messi, men aftalen er endnu ikke på plads. Vi har tilbudt ham en ny kontrakt indenfor de økonomiske rammer, som klubben har, så han kan fortsætte i klubben. Han har altid slået fast, at han elsker Barca'.

Koeman: 
'Som vi hele tiden har sagt, så har vi ønsket at vise stor respekt for Koeman indtil sæsonen blev færdigspillet. Her har vi ville en snak med ham om hvordan det er gået og hvad holdet har opnået. Vi har forleden haft et møde med Koeman og i næste uge beslutter vi hvad vi vil gøre på trænerposten'.

Spillerkøb:
Det er klart, at vi er nødt til at forstærke holdet. Det har konsekvenser, når man ikke vinder. I næste uge vil vi offentliggøre flere forstærkninger, som vi henter til klubben'.

Super League:
'Da vi vandt præsidentvalget var arbejdet for en Super League allerede langt fremme. 12 klubber var alle enige om at starte turneringen. Vi vil aldrig vende et initiativ ryggen, som er følt nødvendigt hos alle de store klubber. Det er dog betinget af, at tiltaget godkendes af klubbens medlemmer.

Vores ønske er at forsvare Barcas interesser og gøre fodbold bæredygtig igen for klubberne. Der er store problematikker i moderne fodbold, som mest af alt rammer klubberne. Vores ønske er dialog. Jeg har allerede talkt med UEFA, FIFA, det spanske fodboldforbund og det spanske ligaforbund. Jeg har personligt talt med både Rubiales (præsident for det spanske fodboldforbund), Tebas (præsident for ligaforbundet) og med Aleksander Čeferin fra UEF'.

Besked til Barca-medlemmerne:
'Jeg vil bede dem være tålmodige, men samtidig være optimistiske. De skal tro på, at næste sæson bliver succesfuld. Jeg er meget tilfreds med hvordan vores arbejde og forberedelser til næste sæson er gået indtil vider'.

Bartomeu:
'Vi vil holde den tidligere ledelse ansvarlig for adskillige økonomiske uregelmæssigheder. Vi vil kræve en forklaring. Vi har opdtaget meget bekymrende ting'.

Ny træner:
'Jeg har forleden fortalt Koeman hvad der skal fortælles på nuværende tidspunkt. Han har en kontrakt, som først udløber om et år. Jeg har et meget direkte og en meget klar dialog med Koeman. Han ved, at vi i øjeblikket evaluerer sæsonen'.

Xavi:
'Jeg har ikke udelukket Xavi som Barca-træner. Jeg har talt med ham om mulighederne for at komme tilbage i fremtiden. Nu bør vi dog vise Koeman respekt, for han er på kontrakt og er vores træner'.

Guardiola:
'Når jeg tænker på Guardiola lige nu er det eneste jeg ønsker, at han vinder Champions League på lørdag. Vi er meget gode venner og det er lige nu det eneste jeg drømmer om'.

Ny sponsor:
'Vi har modtaget flere markante tilbud fra nye potentielle hovedsponsorer, som vil på Barca-trøjen. Der er dog fortsat et år tilbage af vores aftale med Rakuten og vi vil gerne forlænget aftalen med dem. Jeg er sikker på, at de også ønsker at forlænge. Der er dog flere andre virksomheder, som er kommet med store tilbud'.

Lønninger:
'Vi arbejder på at vende den økonomiske situation i klubben. I øjeblikket er vores samlede lønninger på 110% af den forventede indtjening. Dette skal vi selvfølgelig have justeret. Vi skal tage beslutninger, så vi overholder financial fair play. Vi skal nedbringe vores udgifter og samtidig skaffe yderligere indtægter'.

.:FORSIDE:.