FCBARCELONA.DK - 23.03.24
Rygterne om en åben konflikt mellem Barca og trøjesponsoren Nike er nu blevet bekræftet af præsident Joan Laporta selv. I en podcast fortæller han, at Barca har opsagt kontrakten fordi de mener, at Nike har brudt aftalen.
'Vi fortalte Nike, at på grund af nogle brud på aftalen, som vi anså for åbenlyse, ville vi ophæve kontrakten. De havde 45 dage til at kompensere os, men det gjorde de ikke og vi meddelte dem, at vi ophævede aftalen. De svarede med nogle juridiske forholdsregler, som vi har svaret på og nu venter vi på, at det bliver afklaret' kommer det fra Laporta i en podcast, som flere medier bringer indholdet af, blandt dem avisen Sport.