fbpx
Annonce

Laporta fører 5-2 over Florentino Pérez i El Clásico

FCBARCELONA.DK - 10.04.21

// El Clásico // Joan Laporta // Pérez


I aften mødes præsidenterne Joan Laporta og Florentino Pérez igen, når Real Madrid tager imod Barca i El Clásico. Det er Laporta der har overtaget i de indbyrdes kampe, endda så sikkert som 5-2.

Det er to karismatiske præsidenter der mødes i aften i Madrid til El Clásico. Florentino er godt i gang med sin anden periode som Madrid-præsident og Laporta blev som bekendt valgt til sin anden periode for lidt over en måned siden.

De to præsidenter har derfor mødtes tidligere til en del indbyrdes kampe, helt præcist syv Clásicos. Her kan Laporta glæde sig over fem sejre (1-2, 3-0, 0-3, 1-0 og 0-2), mens Pérez kun har set to sejre (1-2 og 4-2). Laporta fører således 5-2 i det indbyrdes regnskab.

Lige inden at Florentino Pérez blev valgt til sin anden periode, sad Laporta på tribunen på Santiago Bernabéu i 2009, da den historiske 2-6 kamp blev spillet - en ren ydmygelse af de hvide.

Laporta har derfor mange gode minder fra El Clásico og han håber naturligvis på endnu en god oplevelse i aften, så han kan udbygge sin føring til 6-2, akkurat samme cifre som sejren i 2009.

.:FORSIDE:.