fbpx
Annonce

Officielt: La Liga støtter Barca i sagen med Messi

FCBARCELONA.DK - 30.08.20

// Lionel Messi // La Liga


La Liga forbundet er kommet med en meget klar udmelding hvor de slår fast, at de ikke frigiver Messis spilletilladelse, før han har betalt sin frikøbsklausul på 700 mio. eur. Dermed bakker La Liga Barca 100% op.

Det begynder gevaldigt at trække op til et juridisk slagsmål mellem Barca og Messi. Argentineren mener han er i sin gode ret til at forlade klubben kvit og frit, mens Barca mener han skal betale sin frikøbsklausul på 700 mio. euro for at rejse denne sommer.

Nu er La Liga forbundet trådt ind i sagen og her tøver de ikke med at give Barca ret. Det sker i en officiel udmelding der ikke kan misforstås. De slår fast, at hvis Messi vil væk, skal han betale de 700 mio. euro hans kontrakt siger.

La Liga slår samtidig fast, at de ikke frigiver Messis spilletilladelse, før de 700 mio. euro er blevet betalt.

La Liga kender alle detaljerne i Messis kontrakt og når de kommer med en så klar udmelding som de gør i dag, er det fordi det er deres klare overbevisning, at Barca har ret til at kræve frikøbsklausullen betalt.

Dermed er sagen gået i hårdknude, for Messi får svært ved at lave en aftale med en anden klub, så længe La Liga ikke vil frigive hans spilletilladelse.

Konsekvensen kan blive at Uefa træder ind i sagen og det samme kan spillerforeningen AFE gøre. Det vil kun gøre slagsmålet endnu mere kompliceret.

.:FORSIDE:.