Koeman: 'Messi må afgøre sin egen fremtid'

FCBARCELONA.DK - 04.12.20

© FC Barcelona


Ronald Koeman har holdt pressemøde op til kampen i morgen aften mod Cádiz. Her kommenterede han de seneste dages udtalelser om Messi, ligesom Braithwaite endnu en gang fik ros af sin træner.

'Det vil være normalt, hvis vi har bolden meget og det ser ud til, at de har svært ved at vinde på hjemmebane, mens de har hentet mange point på udebane. Det er en svær bane at spille på og vi skal være meget koncentrerede for at spille på vores højeste niveau og for at skabe målchancer' indledte Koeman om lørdagens kamp.

Her er hvad Barcas træner ellers udtalte:

Neymar vil spille sammen med Messi:
'Vi kender Leos situation. Hvis der er en person der skal afgøre sin egen fremtid, er det Leo. Jeg interesserer mig ikke for man man siger udenfor klubben'.

Tusquets udtalelse om, at han ville have solgt Messi:
'De kommentarer der kommer internt fra klubben, hjælper os ikke til at få den ro vi har brug for. Vi kan ikke kontrollere hvad man siger udenfor klubben, men internt er en anden sag'.

Messi og Neymar i Barca?
'Som klub skal vi altid forsøge at få de bedste spillere hertil, men jeg vil ikke tale om individuelle personer. Som Barca-fan vil man altid have de bedste i verden'.

Kampen om mesterskabet:
'Lige nu synes jeg at specielt Atlético Madrid er et stærkt hold. De lukker få mål ind og vinder deres kampe, men sæsonen er lang og der kan ske mange ting. Vi kan ikke tillade os at miste flere point. Vi skal vinde alle de resterende kampe på sæsonen'

Starter Araujo inde mod Cádiz?
'Han har været ude et stykke tid, men alle der er udtaget, har muligheden for at spille. Der kommer flere andre kampe hvor han kan spille og jeg skal afgøre, hvornår det bliver'.

Forstærkninger til januar?
'Det er for tidligt at tale om forstærkninger. Vi har Araujo tilbage og Umtiti er også tæt på at være klar. Vi må vente til januar med at analysere holdet. Desuden kommer der en ny præsident, som vi skal tale forstærkninger med og så må vi se om der er penge til at købe'.

Braithwaites præstationer:
'Det er rigtig godt for os. Takket været hans arbejde, kan dem kommer med frem bagfra, udnytte den plads han skaber'.

Umtitis situation:
'Han er tæt på at være tilbage. Han spillede 60 minutter med B-holdet og følte ingen problemer. Det betyder, at han snart er klar. Han bliver snart udtaget til en kamp'

Dembélés udvikling denne sæson:
'Han har forbedret sig fysisk. Enhver spiller skal være fysisk på toppen for at kunne præstere. Jeg tror han opbygger selvtillid og han har virket glad på det seneste. Man kan mærke at han er tilfreds og vi arbejder videre med ham. Jeg er meget tilfreds med hans præstationer på det seneste'.

.:FORSIDE:.