fbpx
Annonce

Koeman: 'Jeg er mere skuffet end mod PSG'

FCBARCELONA.DK - 21.02.21

© Getty Images
// Ronald Koeman // Cadiz

Det var en meget skuffet Ronald Koeman der udtalte sig efter 1-1 kampen mod Cádiz. Han ærgrede sig tydeligt over at holdet smed to point væk, efter at have kontrolleret kampen i samtlige 90 minutter.

'Det er meget skuffende, for denne type kampe skal vi vinde og det gjorde vi ikke. Det var en stor mulighed efter at Atlético Madrid havde tabt. Jeg er mere skuffet end i tirsdags (mod PSG, red.). Vi burde ikke lade to point slippe væk og vi er skuffede' indledte han.

'Vi var ikke gode nok i angrebet og vi skal forsvare anderledes. Med vores kvaliteter burde vi have vundet' sagde han videre.

'Problemet var, at vores føring var meget lille, så de kunne udligne når som helst, som det også skete. Hvis du ikke scorer det andet mål og lukker kampen, kan de andre altid score. Vi havde svært ved at skabe chancer, for de havde alle mand tilbage og der var ikke plads' fortsatte han.

Her er hvad Koeman ellers kommenterede:

Straffesparket til Cádiz:
'Jeg har kun hurtigt set tv-billederne og jeg synes det er tvivlsomt, men der kan godt fløjtes. Jeg ved ikke om Lenglet burde tage risikoen og gå efter bolden'.

Mulighederne i ligaen:
'Vi kan stadig nå noget. Der er ingen hold der vinder deres kampe let, men vi må se i øjnene, at vi ikke må misse flere muligheder som den i dag. Det var en mulighed for at afkorte afstanden, men jeg tror ikke det er afgørende. Vi skal kæmpe videre for at vinde. Det er ikke sværere end før. Intet hold er uovervindeligt og ingen vinder alle sine kampe. Der er stadig muligheder'.

Kun ét point i de to kampe mod Cádiz:
'Det var en kamp hvor vi kontrollerede og hvor vi smed to point væk. Vi har i alt mistet fem point mod Cádiz og det må ikke ske'.

.:FORSIDE:.