fbpx
Annonce

Ronald Koeman er stadig ikke formelt Barca-træner

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.09.20

© Getty Images
// Setien // Ronald Koeman

Ronald Koeman er blevet præsenteret og det hele, og han har stået i spidsen for holdet i to træningskampe allerede, men den hollandske træner kan endnu ikke styre Barca i en officiel kamp, på grund af en strid med Quique Setién.

Efter fyringen af den tidligere Barca-træner Quique Setién har Barca stadig ikke løst kontraktforholdene med Setién. Selvom cantabrianeren er blevet fyret, så er han stadig på lønningslisten. Barca og Setién strides om nogle lønforhold til ham.

Setién vil have betalt den sidste års løn af hans kontrakt med Barca, som han ikke nåede at opfylde, fordi han blev fyret. Fordi det problem ikke er løst, så forhindrer det Ronald Koeman i at være træner for Barca officielt. Officielt set er Quique Setíen stadig Barca-træner.

Den 27. september indleder Barca La Liga mod Villarreal. Er problemet med Setién ikke løst på dette tidspunkt, så må Ronald Koeman lede holdet fra tribunen, hvilket langt fra vil være optimalt.

Konflikten synes dog snart løst, for der meldes om enighed om vilkårene for at ophæve kontrakten. Tidligere i dag kommenterede Setién sagen. 'Alt er godt, næsten... Vi udsender snart en meddelelse' sagde han til Deportes Cuatro, inden han hoppede ind i sin bil.

.:FORSIDE:.