fbpx
Annonce

Koeman belønnede Braithwaite for de flotte kampe

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.12.20

© Getty Images
// Martin Braithwaite // Cadiz

De sidste par uger har været rigtig gode for Martin Braithwaite. Det var måske derfor, at Ronald Koeman valgte at starte inde med danskeren igen mod Cádiz. Det var en stor belønning fra Koemans side til Braithwaite.

Med fire mål, en assist og to fremtvunge straffespark i de tre foregående kampe før kampen mod Cádiz havde Braithwaite selv gjort sit for at gøre sig fortjent til at spille mod oprykkerne fra Cádiz. Koeman valgte da også at belønne Braithwaite med endnu en startplads.

Op til kampen var der ellers spekulationer om hvorvidt Braithwaite igen ville starte inde, men Koeman havde altså den 29-årige angriber med fra start. Braithwaite formåede dog ikke at svare tilbage på tilliden fra den hollandske træner mod Cádiz.

Braithwaite gjorde ellers hvad han skulle for det meste i kampen. Det mest iøjnefaldende øjeblik fra ham i kampen kom efter lidt mere end et kvarters spil, hvor Braithwaite kom til en skudchance, som dog blev reddet af Ledesma i Cádiz-målet.

Til anden halvlegs start ændrede Koeman på de offensive positioner, da han tog Coutinho ud og erstattede ham med Dembélé. Her kunne Koeman have valgt at tage Braithwaite ud. Det samme var tilfældet ved indskiftningerne af Pedri og Trincao.

Dermed tyder det altså stadig på, at Braithwaite har stor tillid fra træner Ronald Koeman. Vi må se om det også betyder en startplads på tirsdag mod Juventus i gruppefinalen i Champions League.

.:FORSIDE:.