fbpx
Annonce

Journalist: PSG åbne for tilbud på Lionel Messi

Peter Vyff - 30.03.22

// Lionel Messi

Lionel Messi skiftede sidste år til Paris Saint-Germain, men hans ophold i den franske hovedstad har nærmest været katastrofalt. Argentinerens indsats har været skuffende, og ledelsen i Paris har eftersigende mistet tålmodigheden med landsholdsspilleren.

Det har været tydeligt for alle, at Messi aldrig har følt sig tilpas i Paris, siden hans skifte til PSG sidste sommer. Angriberen har ikke formået at genfinde sit tårnhøje niveau fra tiden i Barca til trods for, at alle forudsætninger har været til stede. Det er indtil videre kun blevet til to scoringer i ligaen, selvom holdet fører komfortabelt.

De dårlige præstationer har ført til stor utilfredshed i hele PSG, og det hele kulminerede efter nederlaget til Real Madrid, hvor man måtte forlade dette års Champions League. I den efterfølgende kamp imod Bordeaux fik Messi en hård medfart af holdets egne tilhængere, og måtte kampen igennem høre på utilfredse tilråb og piftelyde.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den skuffende indsats har medført spekulationer om Messis fremtid, og et eventuelt skifte tilbage til Barca. Ifølge den franske journalist Abdellah Boulma, som blandt andet arbejder for FIFA og RTL, så er ledelsen i PSG åbne overfor en afsked med Messi, og vil overveje ethvert bud på angriberen.

Boulma nævner også, at PSG's førsteprioritet er at forny kontrakten med Kylian Mbappe, som er holdets langsigtede stjerne. Angriberen meldes dog dagligt på vej til Real Madrid, og PSG er derfor klar over, at der skal et ekstraordinært tilbud på bordet, hvis man skal lykkes med at beholde franskmanden. Det vil højst sandsynligt kræve, at man skal skille sig af med både Neymar og Messi, som står for en stor del af lønbudgettet. PSG anser derfor et salg af sydamerikanerne som en nødvendighed, og begge spillere vil med sikkerhed blive kædet sammen med en retur til Barca.

I et nyligt interview med radiostationen RAC1 afviste Joan Laporta dog muligheden for Messis potentielle tilbagevenden til Camp Nou.

.:FORSIDE:.