fbpx
Annonce

Interview: Koeman vurderer de fire forstærkninger

FCBARCELONA.DK - 18.07.21

// Sergio Agüero // Emerson // Ronald Koeman // Eric Garcia // Depay


Barca TV har sat Ronald Koeman stævne til en snak om den nye sæson. Her kommenterer hollænderen blandt andet på holdets fire forstærkninger indtil nu denne sommer. Læs hvad hans vurdering af dem er.

Barca har forstærket sig med Eric García, Memphis Depay, Sergio Agüero og Emerson Royal. I interviewet med Barca TV bliver Koeman bedt om at sætte nogle ord på de fire spillere.

Eric García:
'Hvis vi starter med forsvaret, har vi Eric Garciá. Det er godt at have ham tilbage. Da han var lille spillede han for Barcas ungdomshold. Nu har han erfaring fra Premier League og han er stadig en ung spiller på 19-20 år. Det er en god spiller i det centrale forsvar, der er god med bolden og intelligent rent taktisk. Det er en rigtig god forstærkning for os'.

Memphis Depay:
'Jeg kender ham rigtig godt fra det hollandske landshold. Han holder et højt niveau. Han har taget et stort skridt fra han var i Manchester United til han tog til Olympique de Lyon. Her var han anfører for holdet. Barca er noget andet end Lyon, men han har en god alder med sine 27 år og han kan spille forskellige positioner i angrebet. Han scorer mål, laver assists og vil skabe større konkurrence i angrebet'

Sergio 'Kun' Agüero:
'Kun Aguëro er en angriber der kommer fra City. Han har stor erfaring og besidder store kvaliteter i feltet. Han er en afslutter der scorer mål. Vi håber at vi kan få ham i god fysisk form. I sidste sæson havde han flere skader og var ikke fysisk på toppen. Vi giver ham muligheden for at komme tilbage på sit høje niveau, så han kan gøre en forskel i angrebet med Messi og Depay, og med Ansu, når han er klar. Vi har også Griezmann og Braithwaite og flere spillere til angrebet. Det giver god konkurrence'.

Emerson Royal:
'Når man er udtaget for Brasilien, der har så mange store spillere, taler det for sig selv. Vi har analyseret hans sæson for Betis og han vil tilføre os noget fysik og på den måde vi spiller, hvor vi har brug for offensive backs. Her vil han bidrage med meget'.

.:FORSIDE:.