fbpx
Annonce

Inter meldes også interesseret i Aubameyang

Peter Vyff - 29.03.23

// Aubameyang

Barca tog før denne sæson afsked med Aubameyang, der skiftede til Chelsea. Gaboneseren har dog ikke fået meget spilletid, hvilket Inter nu angiveligt tænkt sig at udnytte, selvom han ellers ofte er blevet rygtet tilbage til Camp Nou.

Selvom Pierre-Emerick Aubameyang kun nåede at få seks måneder på Camp Nou, så gjorde han et fantastisk indtryk på alle Barca-fans. Cheftræner Xavi ønskede eftersigende også at beholde landsholdsspilleren i sommer, som dog endte med at skifte til Chelsea af økonomiske årsager.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den tidligere Arsenal-spiller har dog haft det særdeles svært efter hans retur til Premier League. Det er nemlig ikke blevet til meget spilletid for Chelsea, hvilket skyldes at Aubameyang eftersigende tidligt gjorde sig upopulær hos manager Graham Potter, der sidenhen undlod at inkludere ham i Champions League truppen til foråret.

Den 33-årige Aubameyang har derfor ikke nogen fremtid på Stamford Bridge, selvom hans kontrakt først udløber i 2024. Gaboneseren er derfor blevet sat i forbindelse med et returskifte til Camp Nou, hvor han stadig er elsket, og hvor han angiveligt er et varmt transferemne hos ledelsen.

Det har Inter dog ifølge avisen Gazetta dello Sport tænkt sig at ændre på, da italienerne anser Aubameyang som en mulig kandidat til at afløse Romelu Lukaku, der forventes snart at være fortid på Giuseppe Meazza. Det skyldes at belgieren kun er udlånt fra Chelsea, og Inter forventes ikke at have pengene til at hente landsholdsangriberen på en permanent kontrakt.

Imens Lukaku forventes at tage tilbage til Chelsea, så kan Aubameyang nu være på vej til at tage turen til Italien. Gaboneseren foretrækker angiveligt et returskifte til Barca, men den økonomiske situation på Camp Nou kan igen vise sig at blive en hindring for ledelsens transferplaner.

Catalanerne ønsker nemlig kun at hente Aubameyang på en fri transfer, hvorimod Inter skulle være åbne for at betale et mindre beløb for landsholdsspilleren. Chelsea har dog ikke tidligere haft et ønske om modtage penge for angriberen, men det kan muligvis ændre sig efter den nyopståede italienske interesse.



.:FORSIDE:.