fbpx
Annonce

I aften skal 2. pladsen i ligaen definitivt i hus

FCBARCELONA.DK - 15.05.22

// Getafe

Efter at målet om at slutte i top 4 er nået, har Barca nu rettet sigtet på at slutte på andenpladsen i ligatabellen. Det mål kan de nå i aften og mulighederne ser meget gunstige ud for Xavi og hans spillere.

Der resterer to runder af denne sæsons La Liga og Barca skal blot bruge ét point mere, for at slutte toer i tabellen. Den placering vil give en plads i næste sæsons spanske Supercopa, hvilket der både er penge og prestige i.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca kan selv afgøre det hele ved mindst at tage ét point i aftenens kamp mod Getafe, der absolut er til at tale med denne sæson, også hjemme på Coliseum Alfonso Perez, hvor de har sat en del point til.

Getafe står pudsigt nok i lidt samme situation som Barca, bare i den modsatte ende af tabellen. De er nemlig kun ét point fra at sikre sig forbliven i La Liga. Derfor vil de næppe satse 100% på en sejr, hvis det står uafgjort sent i kampen. Det tæller naturligvis til Barcas fordel.

Det gør det også, at de to rivaler til andenpladsen, Atlético Madrid og Sevilla, mødes i en indbyrdes kamp på Wanda Metropolitano. Det er kun hvis Barca taber mod Getafe og Atlético besejrer Sevilla, at der stadig vil være spænding om andenpladsen i sidste runde.

Barca kan dog ikke regne med, at Sevilla tager point i Madrid og derfor handler det om for Xavi og hans spillere, selv at afgøre tingene mod Getafe.

Alle søndagens kampe i La Liga spilles på samme tid, nemlig kl. 19.30. Desværre vises Barcas kamp mod Getafe ikke på dansk TV.

.:FORSIDE:.