fbpx
Annonce

Hvem vælger Xavi til at dække Vinicius Jr. i morgen?

Simon Arun Vrábel - 27.10.23

// El Clásico

Når Barca tidligere har mødt Real Madrid, har Xavi brugt Ronald Araújo på højrebacken til at stoppe hurtige Vinicius Jr., men ankomsten af João Cancelo stiller cheftræneren i et svært dilemma, om hvem han skal vælge.

Selvom Barca i øjeblikket er hårdt ramt af skader, så er forsvaret den kæde, hvor holdet i øjeblikket står allerstærkest. De mange muligheder i forsvaret skaber omvendt et dilemma om, hvem Xavi skal vælge, når sæsonens første El Clásico fløjtes i gang lørdag eftermiddag.

Artiklen fortsætter under annoncen


I de seneste mange El Clásicos har Xavi haft stor succes med at rykke Ronald Araújo ud fra sin vante plads i det centrale forsvar og over på højrebacken, for at tage den direkte duel med Vinicius Jr. På trods af brasilianerens hurtige fødder, så har Araújo med kløgt og fysik lukket Vinicus helt ned, og kun en enkelt gang i en håndfuld kampe har brasilianeren formået at bringe sig selv på måltavlen.

Avisen Sport fortæller dog, at ankomsten at João Cancelo i den grad har gjort beslutningen svær for Xavi, for den erfarne portugiser er normalt selvskrevet på højrebacken, som er hans naturlige position. Ifølge avisen overvejer Xavi dog at bruge Cancelo i en mere offensiv rolle og lade Ronald Araújo gentage duellen med Vinicius, men ulempen ved den konstellation er, at holdet ikke er vant til at have Cancelo i denne rolle.

Da Jules Koundé er skadet, gætter mange på, at Ronald Araújo får pladsen centralt i forsvaret sammen med Andreas Christensen, imens João Cancelo i så fald får til opgave at stoppe Vinicus. Den konstellation vil i så fald være ny for Cancelo, og samtidig vil det i den grad betyde, at hans offensive løb vil være langt færre, da man ikke ønsker, at han fanges i en løbeduel med Vinicus Jr., som med sin hurtighed kan løbe fra de fleste forsvarsspillere.

Xavi har dog flere gange tidligere vist sig som en dygtig strateg, som samtidig ikke er bange for at ændre opstilling og strategi i løbet af en kamp, så der er ingen tvivl om, at der foreligger en helt klar plan, når holdet løber på banen imod til sæsonens første El Clásico, som fløjtes i gang lørdag eftermiddag kl. 16.15.



.:FORSIDE:.