fbpx
Annonce

Gyserafslutning på sæsonen venter Barcas B-hold

FCBARCELONA.DK - 26.04.22

// Barca B

Det tegner til en ren gyser for Barca B i de sidste kampe på sæsonen. Efter en flot og sikker sejr i weekenden er de kun to point fra oprykningsspillet, men det er meget tæt i Segunda Division B og derfor er der ikke plads til fejltrin.

Barca B har aldrig rigtig fundet stabilitet i denne sæson, hvor resultaterne har været lidt af en rutchebanetur. Pludselig som man syntes det gik godt, kom en stime nederlag og fra at være oprykningskandidat, var det pludselig nedrykning der truede.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I forrige weekend blev Barca B reelt ydmyget af Atlético Balerares der vandt med 6-2, men søndag kom holdet flot tilbage og vandt overbevisende med 5-0 over Atlético Sanluqueño hjemme på Estadi Johan Cruyff.

Sejren betyder at Barca B nu indtager en 10. plads i tabellen, hvor de fem bedste skal spille kvalifikationskampe om oprykning. Værd at bemærke er det, at der kun er to point op til 5. pladsen og tre point til 4. pladsen, her hvor der mangler fem runder.

Andorra, Albacete og Villarreal B ser ud til at være stukket af i toppen, men hvem der tager 4. og 5. pladsen er helt åbent og mange hold kæmpe om de eftertragtede pladser. F.eks, har Castellón på 13. pladsen kun 6 point op til 5. pladsen, så hele 10 hold har stadig muligheden til at tage en af de to pladser.

Barca B's næste kamp er på lørdag ude mod San Fernando, der ligger på 11. pladsen, kun ét point efter Barca og derfor en direkte rival om oprykning. Det ligner derved en nøglekamp for begge mandskaber.

.:FORSIDE:.