fbpx
Annonce

Guardiola: 'Jeg bliver med sikkerhed i City'

FCBARCELONA.DK - 28.05.21

© Getty Images
// Pep Guardiola

Rygterne om at Pep Guardiola vender tilbage som Barca-træner kan godt forstumme. I dag slog han fast, at han ikke er på vej væk fra Manchester City. Han garanterede, at han bliver hvor han er.

Det var i et interview med tv-kanalen Movistar, at Guardiola blev bedt om en kommentar til rygterne om Barca. 'Jeg bliver' sagde han kort, hvorefter han blev spurgt, om han er sikker. 'Jeg bliver med garanti' var det klare svar.

Movistar spurgte Guardiola, om han drømmer om at vende tilbage en dag. 'Jeg er ikke her for at fortælle hvad jeg drømmer om. Det afgørende er virkeligheden' var svaret.

Barca-præsident Joan Laporta havde angiveligt Guardiola på blokken som den bedst mulige afløser for Koeman, men nu er den mulighed udelukket.

.:FORSIDE:.