fbpx
Annonce

Gavi kan underskrive sin forlængelse om få dage

Anders Lang Jensen - 02.08.22

// Gavi

Trods stor efterspørgsel er det efterhånden en kendsgerning, at Barcas unge juvel Gavi fortsætter de næste mange år i Barca-trøjen. Kontrakten er dog ikke på plads, men det sker, når Gavi fylder 18 år om få dage.

Gavi har været blandt de største samtaleemner i Barca, eftersom midtbaneprofilens kontrakt står til udløb næste sommer. Parterne er dog enige om den nye kontrakt, og det eneste, der mangler, er, at kalenderen siger den 5. august. Her fylder Gavi nemlig 18 år.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dermed kan Barca og Gavi underskrive en kontraktforlængelse på mere end tre sæsoner. Netop det har parterne ventet på, og fra på fredag kan Gavi altså skrive under på sin nye Barca-kontrakt, der kommer til at løbe frem til 2027.

Der er endnu ikke kommet en bekræftelse på Gavis forestående underskrivelse, men offentliggørelsen kan meget vel komme allerede i denne uge på den 17-årige midtbanespillers fødselsdag.

gavi1

.:FORSIDE:.