Gavi: 'Jeg er ligeglad hvem Real Madrid køber'
Anders Lang Jensen - 18.06.23
// Gavi
Gavi skal sammen med det spanske landshold spille finale i Nations League mod Kroatien i aften. I et interview håber Barca-profilen på en sejr i turneringen, og han kommenterer også Real Madrids seneste forstærkning.
I et længere interview med avisen Sport, har Gavi snakket om sin anderledes rolle på det spanske landshold, finalen mod Kroatien og sit syn på næste sæsons dyst med Real Madrid i La Liga.
Artiklen fortsætter under annoncen
Optakt til Nations League-finalen: ’Spillerne og hele staben omkring landsholdet er sammen om det her. Sejren i semifinalen gav os ro inden finalen. De spanske fans fortjener en sejr, og jeg håber, vi kan vinde’.
Sin position som 10’er for Spanien:’På landsholdet er min position lidt mere avanceret. Jeg har altid sagt, at jeg er bedst som midtbane i 4-3-3, men jeg kan også lide at spille på 10’er-positionen. Jeg er bare glad for den tillid, landstrænerne for Spanien har til mig. Først Luis Enrique og nu Luis de la Fuente’.
Real Madrids dyre køb af Jude Bellingham: ’Madrid kan hente, lige hvem de vil. Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Vi fokuserer kun på os selv, og at vi har et godt hold i Barca’.
Barcas økonomiske situation de sidste par år:’Barca er ikke i deres bedste situation rent økonomisk, men os unge fra akademiet er kommet op på det rigtige tidspunkt’, slutter Gavi.
Nations League-finalen mellem Spanien og Kroatien spilles i aften klokken 20.45.