L'Equipe: PSG ser Gavi som erstatning for Mbappé
FCBARCELONA.DK - 17.02.24
// Gavi
I forgårs meldte PSG officielt ud, at Kylian Mbappé forlader klubben efter denne sæson. Det har startet en masse rygter om hvem de vil hente som erstatning og her nævnes Gavi af avisen L'Equipe.
Paris Saint-Germain mister sin største profil til sommer, når Mbappé siger farvel ved kontraktudløb den 30. juni. Dermed står træner Luis Enrique med et svækket hold til næste sæson og det skal den pengestærke klub finde løsninger på.
Artiklen fortsætter under annoncen
Rygterbørsen omtaler en række navne som står på Luis Enriques liste og her skulle Barcas Gavi stå meget højt på listen. Det fortæller den store franske sportsavis L'Equipe.
Det bliver dog ingen let operation for franskmændende, for dels har Gavi kontrakt til 2026, dels lyder hans frikøbsklausul på astronomiske 1.000 mio. euro, altså 7,5 milliard danske kroner. Sådan et beløb er helt udenfor rækkevidde, selv for en klub som PSG.
Det bliver heller ikke nemmere af, at Gavi er opvokset i La Masia og drømmer om at triumfere i Barca, så spørgsmålet er, hvorfor han skulle skifte Barcelona ud med Paris.
På sit pressemøde i går blev Xavi spurgt til rygterne. 'Han bør blive her. Han er Barca-fan og bør blive en af holdets anførere. Han skal være fremtidens Barca' lød det klart fra ham.
Lige nu sidder Gavi ude med en alvorlig knæskade og det er næppe sandsynligt, at han kommer mere i aktion i denne sæson.