fbpx
Annonce

Gavi får måske ikke trøje nummer 6 til januar

FCBARCELONA.DK - 08.12.22

// Gavi

topbar222

Gavi har været en fast bestandel af Barcas førstehold i denne sæson, hvor han spiller med nr. 30 på ryggen, da han har status af andenholdsspiller. Planen var at rykke ham op og give ham trøje nr. 6, men det er der måske ikke råd til.

Barcas økonomi er fortsat stram og La Ligas lønregler giver ikke plads til de store armbevægelser i vinterens transfervindue, der åbner den 1. januar. I går erkendte sportsdirektør Jordi Cruyff, at det bliver mere end svært at finde plads til forstærkeninger i januar.

Artiklen fortsætter under annoncen


Problemerne er måske større end det, for lige nu har Gavi, Balde og Iñaki Peña status af andenholdspillere, selvom de udelukkende træner og spiller med førsteholdet. Planen var at udstyre dem med førsteholdskontrakter i januar, hvilket også ville betyde nye trøjenumre.

Udfordringen er dog, at med nye kontrakter vil de tre spillere tælle med i førsteholdets lønregnskab og det er der ikke plads til lige nu, hvor klubben angiveligt holder sig lige indenfor grænsen. Det fortæller avisen Marca.

Der skal derfor sendes en eller flere spillere væk for at kunne give de tre spillere førsteholdsstatus. Dermed ser det ikke ud til, at Gavi kan skifte trøje nr. 30 ud med nr. 6, som hans træner Xavi i sin tid bar. Balde skal gå fra nr. 28 til nr. 12, mens Peña skal skifte nr. 25 ud med nr. 13.

Løsningen kan blive at Gavi, Balde og Peña spiller sæsonen færdige med førsteholdet, men stadig som andenholdsspillere og det først bliver til sommer, at de får nye kontrakter og trøjer.



.:FORSIDE:.