fbpx
Annonce

De Jong kan koste Barca op mod 90 mio. euro i løn

Simon Arun Vrábel - 06.07.22

// Frenkie de Jong

Fordelt imellem fast løn og præstationsbaseret bonusser, kan Barca risikere at skulle betale Frenkie de Jong helt op til 88,58 millioner euro fordelt på de kommende fire sæsoner. I den kommende sæson alene er beløbet 18 mio. euro.

Klubpræsident Joan Laporta udtalte sig for nylig i positive vendinger omkring Frenkie de Jong, hvor han blandt andet blev citeret for at sige, at han ville gøre alt hvad han kunne for at beholde Frenkie de Jong i Barca.

Artiklen fortsætter under annoncen


Samtidig løftede han dog sløret for, at De Jongs lønniveau er en udfordring for klubben. Man kunne forstå imellem linjerne at det er altafgørende at der bliver lavet en ny aftale. Nu har den catalanske avis Sport fået detaljerne omkring hollænderens kontrakt hvilket giver en god indikation på, hvorfor Laporta ønsker at hollænderens løn genforhandles.

Variablerne som udgør den præstationsbaseret bonus, udgør i alt 12,8 millioner euro hvilket svare til næsten 100 millioner danske kroner. De forskellige bonusser er opdelt i følgende: Finaledeltagelse i Champions League (1,2 millioner euro), sejr i Champions League finalen (1 million euro), vinder af La Liga (750.000 euro) og sejr i Copa del Rey udløser 250.000 euro. Dertil kommer, at hvis Frenkie de Jong spiller 60% eller mere af de kampe han er til rådighed i hver sæson, udløses endnu en bonus på to millioner euro.

Da hollænderen ankom til Camp Nou i 2019, var hans løn sat til at være 14 millioner euro per sæson, men efter at samtlige spillere i truppen gik 12% ned i løn udgjorde hans løn lidt over 12 millioner euro. Dertil gik hollænderen med til at udsætte en stor del af sin løn som følge af coronakrisen således at den – ligesom man har set med Piqué – ville blive udbetalt i rater i de efterfølgende sæsoner. I sæsonen 2019/20 modtog De Jong derfor kun tre millioner euro og i den efterfølgende sæson, 2020/21, modtog hollænderen ni millioner euro.

Helt konkret betyder det at Frenkie de Jong står til at få udbetalt enorme 18 millioner euro i fast løn og hertil kommer loyalitetsbonussen som har hobet sig op til 9,7 millioner euro. I alt skal klubben derfor sende 27,7 millioner euro – altså mere end 200 millioner danske kroner i retningen af den unge hollænder.

Det er derfor tydeligt for enhver at dén kontrakt som hollænderen i sin tid fik, på ingen måde paser med den virkelighed som klubben i dag befinder sig i. Klubben står i den gunstige situation at Frenkie de Jong vil gå langt for at blive i klubben og hverken penge, landet eller det sportslige trækker ham mod Manchester United.

Det forventes derfor at de to parter forholdsvis udramatisk kan finde en ny og sundere lønramme som kan tilgodese begge parter.



.:FORSIDE:.