fbpx
Annonce

Første udesejr i ligaen i over to måneder

FCBARCELONA.DK - 10.02.20

© Getty Images
// Real Betis

Barca hentede en vigtig sejr på udebane, da Real Betis i går blev besejret med 2-3 i Sevilla. Det var holdets første udesejr i ligaen siden starten af december og samtidig den første til Quique Setién.

Det holdt hårdt i går mod Betis, der to gange kom foran, men som alligevel måtte se Barca rejse hjem med de tre point. Barca-spillerne kunne glæde sig over en sjælden udesejr i denne sæsons La Liga, der har budt på store udfordringer i den hjemlige turnering, når det gælder opgørene væk fra de trygge rammer på Camp Nou.

Man skal tilbage til den 1. december sidste år for at finde den seneste udesejr, da Atlético Madrid blev besejret med 0-1 på Wanda Metropolitano. Siden er fulgt 2-2 kampene mod henholdsvis Espanyol og Real Sociedad, samt 2-0 nederlaget mod Valencia.

Kampen mod Betis var således Quique Setiéns første udesejr i ligaen som Barca-træner. Hans eneste udesejr kom i Copa del Rey mod upåagtede Ibiza og det endda på en sejrsgivende scoring dybt inde i overtiden.

Barcas problemer på fremmede græs har været iøjenfaldende i denne sæson, men måske sejren over Betis kan blive det afgørende vendepunkt. Barca har brug for en større pointhøst i udekampene, hvis håbet om et mesterskab skal bevares til det sidste.

Barcas to næste kampe i ligaen er på Camp Nou mod henholdsvis Getafe og Eibar. Derefter følger en af sæsonens sværeste udekampe, nemlig El Clásico mod Real Madrid på Santiago Bernabeu. Her må holdets næste udesejr gerne komme.

.:FORSIDE:.