fbpx
Annonce

Første Gamper for Memphis og Emerson

Rune Stentoft Arlbjørn - 08.08.21

© FC Barcelona
// Gamper // Sergio Agüero // Emerson // Depay

I aften går det løs i Joan Gamper-kampen der har til hensigt at hylde klubbens grundlægger Joan Gamper og præsentere holdet for tilhængerne. Her bliver det Memphis Depays og Emersons første optræden i det traditionsrige opgør.

I aften klokken 21.30 går det løs mellem Barca og Juventus i sæsonforberedelsernes sidste træningskamp med Gamper-opgøret. Her bliver det Memphis' og Emersons og første optræden i Gamper, mens for Emerson bliver det også den uofficielle debut for Barca. Memphis har som bekendt allerede optrædt i flere træningskampe for catalanerne denne sommer. Sergio Agüero kommer til at opleve sin første Gamper fra tilskuerpladserne, da han er meldt skadet.

Nytilkomne Eric García får ikke sin første optræden i Gamper-opgøret, efter at han spillede sin sidste kamp ved OL i Japan i går og endnu ikke er hjemme i Barcelona. Dermed må den catalanske forsvarsspiller vente med sin debut for Barca til tidligst mod Real Sociedad i sæsonpremieren.

Memphis Depay starter med stor sandsynlighed inde mod Juventus i aften. Emerson kan også starte inde som højre back, men det bliver sandsynligvis Sergino Dest.

Kampen starter klokken 21.30 og vises ikke i dansk tv, men den kan ses direkte hos Barca TV+, som du kan få adgang til via Barcas officielle hjemmeside fcbarcelona.com.

.:FORSIDE:.