fbpx
Annonce

Ferran Torres ventes ikke at ville forlade Barca

Simon Arun Vrábel - 28.03.23

// Ferran Torres

Ferran Torres har både kæmpet med præstationerne og spilletiden i denne sæson og i øjeblikket er der langt til en fast plads i startopstillingen. De mange udfordringer har skabt rygter om spanierens fremtid, men angriberen selv vil blive på Camp Nou.

23-årige Ferran Torres ankom til Barca i januar 2022 fra engelske Manchester City, hvor han havde svært ved at tilkæmpe sig en fast startplads på Pep Guardiolas mandskab. Den spanske landsholdsspiller kom dog hurtigt ind i varmen hos Xavi og især i sin første sæson blev det til pænt med spilletid til trods for, at det helt store gennembrud udeblev.

Artiklen fortsætter under annoncen


I løbet af sin anden sæson i klubben har ankomsten af Raphinha og Lewandowski gjort vejen til spilletid længere og da både mål og assists forsat er udeblevet har det skabt rygter om angriberens fremtid på Camp Nou. Avisen Sport fortæller dog, at Ferran Torres selv ser det som fuldstændigt udelukket, at han forlader klubben i den nærmeste fremtiden. Spanieren har da også kontrakt helt frem til 2027.

Det virker da også som en svær økonomisk operation at skulle skille sig af med Torres, som den sportslige ledelse betalte 55 millioner euro til Manchester City for. Angriberens markedsværdi er faldet som følge af de udeblivende præstationer på banen og de forespørgsler, som der angiveligt har været fra blandt andet Atlético Madrid i vinter, gik på en lejeaftale. En sådan mulighed er dog helt udelukket, da Barca forsat mangler at betale City en stor del af transfersummen og derfor virker den mest sandsynlige løsning da også til at være, at Torres bliver på Camp Nou og genfinder sit storspil.

I denne sæson har Ferran Torres spillet 34 kampe med fem mål og en enkelt assist til følge. Til sammenligning blev det i sidste sæson til 33 kampe med 10 mål og syv assist.

.:FORSIDE:.