fbpx
Annonce

Ferran Torres kan risikere tre kampes karantæne

Simon Arun Vrábel - 10.01.23

// Ferran Torres

I kampen imod Atlético Madrid røg Ferran Torres og Stefan Savić i totterne på hinanden, hvilket resulterede i to direkte røde kort. Konsekvensen for Torres er nu en karantæne som kan blive på op til tre kampe eller måske mere.

I slutningen af søndagens udekamp imod Atlético Madrid kæmpede catalanerne en brav kamp for at sikre alle tre point. I kampens hede endte Ferran Torres og Stefan Savić i en gedigen slåskamp som nu kan få fatale konsekvenser for Barca-spilleren, som kan risikere en lang karantæne.  

Selvom sejren mod Atlético Madrid på Cívitas Metropolitano efterlader Barca alene i spidsen af La Liga, så var det ikke kun gode nyheder som Xavi stod tilbage med efter turen til Madrid. Den dobbelte udvisning som dommer Munuera Montero gav til Ferran Torres og Stefan Savić i kampens dødende minutter, kan nemlig vise sig at blive særdeles dyr for Barca-spilleren alt afhængig af, hvordan Montero vælger at se på situationen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det centrale for det direkte røde kort som Torres modtog vil være, hvordan ligaens disciplinærudvalg vurderer handlingen og Barcas forhold til netop dét udvalg er ikke just godt efter den sidste hændelse med Robert Lewandowski. Her valgte man nemlig at appellere udvalgets beslutning om at give polakken tre spilledages karantæne og derfor er det bestemt ikke gode nyheder at samme udvalg nu skal taksere Torres' handling.

Hvis udvalget vurderer Torres handling som en aggression, er straffen alt imellem fire til tolv kampe skriver avisen Sport. Avisen skriver dog også at det virker meget usandsynligt, at begge spillere efter omstændighederne bliver straffet så hårdt, men omvendt var det de færreste som forventede at Lewandowski ville få tre spilledages karantæne for to gule kort.

Hvis handlingen betragtes som vold i spillet, ville den blive vurderet som mindre, selvom beskrivelsen af handlingen lyder værre. I så fald vil de to spillere stå over for tre spilledagens karantæne og det betyder, at Torres ikke kommer til at spille mere La Liga-fodbold i januar måned. Heldigvis for Xavi vil han stå til rådighed i den spanske Supercup som starter med semifinalen på torsdag imod Real Betis, samt i pokalkampen mod Ceuta.

Barcas næste kampe i La Liga i januar måned er hjemme imod Getafe, Girona på udebane og Real Betis på udebane.



.:FORSIDE:.