fbpx
Annonce

Elche har ikke slået Barca siden 1974

Jeppe Kjær - 06.03.22

// La Liga

ps5 art


I dag klokken 16.15 skal Barca møde Elche på udebane i den spanske liga og inden kampen har catalanerne stastikken på deres side. Hjemmeholdet har nemlig ikke slået Barca siden 1974.

Samlet set har Barca og Elche mødt hinanden 47 gange i historien. Her er det blevet til 27 sejre til Barca, mens Elche kun har vundet 8. 12 kampe er endt uafgjort. Siden 1974 har Barca vundet 16 kamp, mens fire er endt uafgjort.

Barca, hvis niveau er blevet ved med at stige efter ankomsten af Xavi som træner, har vundet de sidste syv kampe over Elche med hele 26 scorede mål, mens man kun har lukket to ind. Hvis man går endnu længere tilbage, ser man samme afspejling. Barca har scoret 55 mål og kun lukket syv ind i de seneste 20 kampe.

Artiklen fortsætter under annoncen


Elche har dermed været et af de helt store ofre for Barca i et halvt århundrede. For at finde sidste gang, hvor Elche slog Barca, skal man kigge helt tilbage til den 22. december 1974. Et mål scoret af Melenchón i den sidste del af kampen gav holdet, dengang med Néstor Rossi som træner, de tre point.

Selvom at Barca ikke har tabt de sidste ni gange, de har besøgt Martínez Valero, med tre uafgjorte og seks sejre, så har Elche alligevel kunne fejre op til seks sejre over Barca gennem historien. I 1959, 1960, 1966, 1970, 1973 og 1974.

Dette er altså en fremragende statistik, som Barca går til opgøret mod Elche med. Klokken 16.15 går Barca endnu engang ind på Martínez Valero med historiske gode resultater og en stigende form. Elche har dog været gode på hjemmebane denne sæson, så Barca skal vise sig fra sin bedste side i dagen opgør.

.:FORSIDE:.