fbpx
Annonce

Disse hold kan Barca trække i Copa del Rey

FCBARCELONA.DK - 08.01.24

 


Barca spillede sig søndag videre til ottendedelsfinalen i den spanske pokalturnering og her er der allerede i aften lodtrækning. Den kan blandt andet byde på en El Clásico mod Real Madrid.

Barca spillede sig som bekendt videre til ottendedelsfinalen i Copa del Rey, da man søndag aften slog Barbastro med 2-3. Dermed er catalanernes navn at finde i bowlen i aften klokken 18.30, når der trækkes lod til ottendedensfinalerne.

Søndag blev 1/16-finalen mellem Unionistas og Villarreal afbrudt ved stillingen 1-1 efter den ordinære spilletid, da man skulle i gang med ekstra spilletid. Her opstod der dog problemer med lyset på stadion, hvorfor kampen måtte afbrydes. Den færdigspilles i dag 16.30.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er derfor 17 hold tilbage i turneringen og her er tale om følgende:

FC Barcelona
Atlético Madrid
Girona
Rayo Vallecano
Alavés
Real Madrid
Celta de Vigo
Getafe
Mallorca
Sevilla
Osasuna
Athletic Bilbao
Valencia
Real Sociedad
Unionistas/Villarreal
Tenerife

Alle hold kan trække hinanden og det betyder, at Barca allerede i ottendedelsfinalen kan trække potente hold som Real Madrid og Atlético Madrid. Lige som 1/16-finalerne spilles også ottendedelsfinalerne over en enkelt kamp og det betyder, at lodtrækningen vil afgøre, hvilket hold der får fordelen af at spille opgøret på hjemmebane. Sikkert er det dog, at Tenerife, som er fra den næstbedste spanske række, får lov at spille på hjemmebane og det samme gælder for Unionistas, hvis de slår Villarreal i den udsatte kamp.

Dagens lodtrækning starter klokken 18.30 og resultatet kan ses her på fcbarcelona.dk så snart det foreligger.

// Copa del Rey
.:FORSIDE:.