fbpx
Annonce

Der er nu udsolgt til returopgøret i Copa del Rey

Simon Arun Vrábel - 25.03.23

// El Clásico

Når Barca dagen før påsken endnu engang tager imod Real Madrid i returopgøret i Copa del Rey, vil der præcis som i det seneste El Clásico, være helt fyldte lægter på Spotify Camp Nou, for klubben melder nu om udsolgt.

Det var et smukt og propfyldt Camp Nou som dannede rammen om det seneste El Clásico og når de to giganter endnu engang brager sammen onsdag den 5. april, vil det endnu engang være på et fyldt stadion. Barca meddeler nemlig, at alt er udsolgt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spotify Camp Nou har plads til næsten 100.000 tilskuere og fredag eftermiddag kunne klubben så meddele, at alle billetter er blevet revet væk til returopgøret i Copa del Rey. Catalanerne vandt som bekendt det første opgør på 0-1 i Madrid og det danner et godt udgangspunkt for at sikre sig billet til finalen. Allerførst skal man dog slå hovedstadsklubben eller som minimum spille uafgjort og det bliver altså endnu en gang i flotte rammer.

Dermed runder man igen 90.000 tilskuere og det vil være femte gang i sæsonen at det sker. Den første gang var da Juan Carlos Unzué sammen med Manchester City afholdt en velgørenhedskamp for nervesygdommen ALS. Dengang mødte 91.062 tilskuere mødt op, anden gang var da Gerard Piqué tog afsked med klubben i kampen mod Almería, hvor hele 92.605 fans havde fundet vejen til Camp Nou, mens der var 90.225 der så kampen mod Manchester United. Den foreløbige sæsonrekord kom for en uge siden, da Barca besejrede Real Madrid med 2-1 i ligaen. Her så 95.745 tilskuere på.

Returopgøret i Copa del Rey ligger da også på et ualmindeligt godt tidspunkt, for kampen spilles kl. 21.00 onsdag den 5. april, hvilket er dagen før påske. Det betyder, at catalanerne, ligesom danskerne, har fri de efterfølgende to dage, som er skærtorsdag og langfredag.



.:FORSIDE:.